Roadshow
Hej alle! Hvis I ikke har set det, er der torsdag d. 14. september foredrag/roadshow om Bibliotek 2.0. Det foregår i Bibliotekarforbundets Hus på Frederiksberg og var omtalt i Bibliotekspressen nr. 12, 2006. Tilmeldingsfristen står i bladet som d. 6. (i går), men på BFs website som d. 7., så man kan jo tage chancen :-) Jeg håber, det ikke er for sent.
Beskrivelsen i Bibliotekspressen hed bl.a.: "Først fik vi "Web 2.0". I kølvandet fik vi så fænomenet "Bibliotek 2.0", som handler om, hvordan vi bruger Web 2.0 inden for biblioteksverdenen. Sidst, men ikke mindst, er vi nu begyndt at snakke om "Bibliotekar 2.0". Den nye generation af bibliotekaren: Guruen, som til fulde forstår at udnytte mulighederne og værktøjerne i "Web 2.0". Men hvad står alle disse "2.0-buzzwords" egentlig for?" (Citat.)
Jeg har for resten lagt et par links på min blog omkring kontroversen mellem Wikipedia, Encyclopaedia Britannica og tidsskriftet Nature - hvis nogen skulle være interesseret.
4 kommentarer:
Godt set, Camilla! Fint hvis I kan nå at komme med til det roadshow.
Ja, alt det "2.0" og beta er næsten som 90'ernes "2000". Det er ærgeligt at det er blevet så "buzz"'et - specielt når det ikke er fuldstændig klar hvad Web2.0 helt præcist ér.
Jeg vil forsøge at klemme det roadshow ind - hvis man stadig kan tilmelde sig :)
Tak for tippet om det meget relevante bf-arrangement. Jeg har meldt mig til ventelisten, da det allerede ser ud til at være overtegnet. Det var måske folk fra holdet, der rendte stormløb på arrangementet efter dit tip ;-) . Jeg håber, de får klemt alle interesserede ind alligevel. Så ses vi dér!
Tak for det gode tip med links til kvalitetsdiskussionerne omkring Wikipedia.
PS. Jeg tilføjede kategorien 'tip', så vi hurtig kan sortere frem de indlæg der indeholder tip med links til websider med læsestof relevant for undervisningen.
Send en kommentar