Lennarts blog
Jeg har siden 2004 lavet en slags blog på http://connecto2.stumbleupon.com. StumbleUpon er et Web 2.0-sted, hvor man deler viden om intressante websteder, samtidig med at man kan møde en masse spændende mennesker. Da jeg jo også er meget intresseret i, hvordan man kan bruge info-systemer til at stimulere kreativitet og serendipitet (snuble over uplanlagte men spændende informationer) - ja, så er StumbleUpon et spændende snuble-univers :-)
Læs mere på: http://www.stumbleupon.com/about.html
PS. Hvis I besøger min 'snuble'-blog, bliver I først spurgt om I gerne vil besøge et 'rated' sted, da nogle af mine Stumbler-venner har lavet links til websider, der er erotiske - og dermed kan jo uskyldige sjæle havne slige steder ved at følge links fra mig til mine venner. StumbleUpon har lavet disse rating-ting for ikke at få problemer i USA og lignende lande.
4 kommentarer:
Men kan dog diskutere, hvorvidt det er serendipity, hvis man "går efter" det tilfældige. Wikipedia har denne korte definition på begrebet:
Serendipity: to make discoveries, by accident and sagacity, of things not in quest of.
"of things not in quest of", hvis man leder efter det tilfældige, er serendipity "målet" (quest) hvorefter det reelt ikke længere er serendipity, eftersom det er helt eller tildels bevidst.
Ja, altså, det var ikke for at være ordkløver :-)
Tak for din gode kommentar. Fint at du sætter spørgsmålstegn :-)
Men serendipitet er ikke ren tilfældighed, men en kombination af personlig modtagelighed/årvågenhed sammenholdt med tilfældigheder.
Men du har ret i, at det kan lyde selvmodsigende at "lede efter det tilfældige". Men samtidig er det dét, som mange gør, når de opsøger et bibliotek og går og græsser langs boghylder: De eksponerer sig selv for muligheden at opdage bøger eller andre materialer, de ikke nødvendigvis ville kunne sætte navn på på forhånd. Dvs. man kan bevidst lade selve søgeprocessen være impuls-styret, og dermed årvågent være modtagelig for det tilfældige :-)
Man kan så diskutere om man skal kalde det serendipitet, impuls-lån eller måske operere med forskellige grader af serendipitet, afhængig af graden af tilfældighed i søgeprocessen.
I nedenstående artikel af Bawden (1986) er der eksempler på forskere, der mere systematisk prøver at eksponere sig selv for muligheder for serendipitet. Eugene Garfield havde faktisk en idé med at hans citationsdatabaser skulle kunne bruges af forskere til sådan 'systematic serendipity': at bevidst prøve at opdage uventede forbindelser mellem forskningsområder.
Bawden, David (1986). Information systems and the stimulation of creativity. Journal of Information Science, 12: 203-216.
Hej Lennart,
Jeg vil fluks finde den omtalte artikel - vi havde store kvaler med hvorvidt vi skulle inkludere Serendipity i vores opgave sidste semester (vi skrev om opstillings-problematik). Vi valgte ikke at omtale det, da vi så Serendipity som en "ufrivillig opdagelse", og dermed tildels ukontrollerbar - alt kan jo give associationer. Derved forsvinder interessen som sådan også for serendipity - er det ukontrollerbart, vil forsøg på stimuli også give diffuse resultater.
Dog kan jeg se nu, at hvis man kæder serendipity sammen med, som du siger, "jagten på det uventede", og dermed, f.eks. i forhold til forskning, leder efter noget uventet blandt andres forskning - så vil et fund reelt være et serendipity-fund, omend det var målet at finde det(=noget). Måske jeg nu og dengang var for låst i tanke om at Serendipity er den ukontrollerbare og uventede "hovsa" oplevelse - uden planlægning. Der bliver dog pludselig et stort overlap med begrebet "Browsning", hvor man forsøger at "begå serendipity" indenfor én, to eller flere emner/genrer.
Jeg kan godt lide ideen om større eller mindre grad af Serendipity, specielt i forbindelse med Zemblanity (omtalt under serendipity på wikipedia), hvor man så vil kunne lave en slags grad-skala; "Hvor tilfældigt var fundet?"
Send en kommentar