Debatoplæg
I forbindelse med undervisningen i går, vil jeg smide et debatoplæg op. For, hvordan integrerer vi egentlig 2.0 i det fysiske bibliotek? Er det virkelig nødvendigt at vende tid og rum på hovedet, have et stort skakbræt og oppustelige ord på en skærm, før vi kan kalde os Bibliotek 2.0 (både digitalt og fysisk)? Og hvorfor alle de runde former på alting?
Min egen mening er, at integreringen af Bibliotek 2.0 skal finde sted på et helt andet plan. Et bibliotek med mulighed for personificering og brugerindflydelse, er ikke nødvendigvis et bibliotek hvor brugerne kan stille materialet som de vil, eller røre ved de ting de vil (eller kravle i de reoler de vil). Bibliotek 2.0 betyder heller ikke for mig, nødvendigvis et opgør med regler og normer, men introduktionen af helt nye regler og normer - folkets regler og normer. Og med folket mener jeg ikke det gennemsnitlige folk, men en samling af ego'er, der har hver deres regel og norm.
Den permanente integration af 2.0 i det fysiske bibliotek, vil det ikke kræve en personificering, der også samtidig vil øge materialets findability og .. "attractability" (ala. seriendipity)? For det hedder vel Bibliotek først, og 2.0 (=eksperimentarium?) sidst? Hvis nu hver bruger fik et lånerkort med RFID chip, aflæseligt af sensorer i biblioteket - så skærme, placeret strategisk på hver hylde, kunne give dig lige netop den information du har brug for? Pile på skærmene der guider dig til det rigtige materiale, din helt egen emneindgang til bibliotekets katalog, egne farver og dine helt egne RSS feed på forsiden af bibliotekets EDB-system? Før en bog hen til skærmen på hylden, og du ser straks hvad andre brugere har skrevet om denne bog, deres karakter og mening - og hvorvidt den er på din egen huskeliste. Og alt sammen konfigurer-bart, derhjemmefra eller på biblioteket.
Hvad synes i? Kræver bibliotek 2.0 ikke en mere "spiselig" (for mit vedkommende, "brugbar") implementation? Og i den forbindelse - hvordan kan man gøre et "anvendeligt" Bibliotek 2.0 permanent i det fysiske rum?
4 kommentarer:
DISRUPTIVE INNOVATION
Dette med at integrere, kan vi virkeligt, bare, springe over den sprængende del af "library 2.0" teksterne?
De taler ikke om at udvikle eller integrere, de taler om en dramatisk ændring. Godt nok er dette i forhold til web bibliotekerne, men jeg kan, med min bedste vilje, ikke springe dette over. Hvordan forstår I dette ord?
En anden del af mit problem, er at vi er midt i dette som "de"(fortalerne?)taler om som et stort brud med hvad der var forud, hvilket gør at vi ikke kan udtale os om hvordan det skulle/skal/burde være, ikke med en gammel autoritet i hånden. Jeg forstår ikke talet "2.0" som ensbetydende med eksperimenterende, men måske er den nødvendige holdning eksperimenterende da alt er nyt?
Et andet ord der frustrerer mig, at ikke have et godt dansk ord for, er "remix" hvad med "blande", "genbruge" genblande? Hvad siger danskerne?
jo og lige lidt mere :)
Har i læst Schiller? Han mener at kunsten skal give betragteren enten estetiske oplevelser eller indsigt og erkændelse ved reception af kunsten.
Schiller taler om oplevelses delen. Han beskriver mennesket som havende to centrale drifter: En stoff drift, som kræver sanslige oplevelser i et kaos. En formdrift som kræver orden struktur og form.
Ved oplevelse af et kunstværk bliver bægge drifter tilfredstillet fordi en lege drift vækkes til live! I en legfuld virkelighed kan vi tillade os at opleve det som er for svært for at opleve i virkeligheden. Den legefulde virkelighed er fyldt med sanselige oplevelser og af form og orden ligesom livet selv.
Måske leger bibliotek med at skabe disse rum for voksne, også i de fysiske biblioteker? Derfor er det værd at vende tid og rum på hovedet. Når jeg læste Schiller så var det ren genkendelsesglæde for mig. Biblioteker er ikke kun informationsrum, de er også kunstformidlingsinstitutioner, hvilken bedre og mere givende måde er der at formidle kunst på end at skabe et rum hvor vores lege drift bliver vækket til live? For mig gælder dettte også i forhold til mine studier, når det er godt så vendes tid og rum på hovedet, så er det hele bare,,, jazz -som du skrev :)
Hej Jenni,
Tak for dine kommentarer, beklager jeg har taget lidt tid om at svare tilbage på dem.
For det første tror jeg ikke vi har et "godt" ord for at remixe, men derimod hapser det engelske ord, ligesom vi nu siger "computer" istedetfor "datamat".
Dernæst er det rigtigt set at vi er midt i en definitionstid, hvor Bibliotek 2.0 først er ved at blive kortlagt som begreb - hvilket også kan forklare de store kontraster der ses, f.eks. i de forskellige "udstillinger", det virker næsten som "enten/eller". Pendulet svinger kraftigt til den ene og anden side, indtil det finder sit hvile ved en permanent og stabil implementering, et eller andet sted imellem de to ekstremer (bogsamling versus kunstformidlingsinstitution). Jeg tror blot jeg vil forsøge at springe alle disse udskejelser over, og hoppe direkte til kernen: hvor ender vi? Hvad fører det her til? Og hvorfor er det egentlig en opgave for et bibliotek (biblio-tek).
Søger man på google efter:
define:library
får man bl.a.: "a collection of literary documents or records kept for reference or borrowing". Der er langt fra denne defintion til "kunstformidlingsinstitution", eller runde kurver, leg for børn, og store ord på en tavle.
Jeg er helt sikker på at den form for institution der kan bygges op omkring de farverige forsøg og eksperimenterende bibliotekarer er en sanse- og oplevelsesrig institution, men er det stadig et bibliotek? Er det virkelig "Bøgernes hus" (bogsamling)?
Står man med en hammer i hånden, ligner alle problemer søm. Står man med Web 2.0 i hånden, ligner alt noget der skal remixes og medskabes. Men har "2.0" ikke sin helt egen plads, i en helt anden institution?
Det slår mig, at når man ser på de eksempler der har været med bibliotek 2.0, så er bøgerne, hele kernen af biblioteket som er udlån/indlån, en parentes. Det nødvendige onde, for at vi kan legalisere en implementering af legepladsen indenfor de samme fire vægge som biblioteket. Jeg ser derimod biblioteket som kernen, og derfra kan vi påkoble Bibliotek 2.0, som en måde at formidle vores biblioteks materialesamling og ikke omvendt, bibliotekets samling som en måde at formidle Bibliotek 2.0.
dejligt at have en diskutionslysten holdven ;) Jeg vælger lidt ligesom dig at, bla. lade mængde blive autoritet i forhold til at definere kilder. Med hensyn til denne diskution tror jeg, min interresse rammer ved siden af, for jeg er ikke interesseret i målet, men synes at den del af bibliotek 2.0 der handler om vedbliven forandring og at give midlerne men lade brugerne definere målet, som et personligt mål - er det spændende. Tillykke med overstået eksamen for øvrigt, gamle gamer?
Send en kommentar